Kontoret her er det sted hvor Gabriel arbejder, retter opgaver og den slags. Kontoret er rimelig stort med et stort vindue der lukker en del lys ind. Over vinduerne hænger de flotte gardiner i en lyseblå farve. Der er desuden et skrivebord med tilhørende kontorstol, en reol ved den ene væg fyldt til randen med bøger om musik, dans og drama. Der er både romaner og noveller, og digte. Udover dette er der to stole foran hans skrivebord. Han har ikke gjort noget ud af at pynte kontoret op.